 |
 |
|
 |
 |
Her vil vi skrive lidt om, hvad der sker af nyt.
Søndag den 29. januar 20212
Så blev det alligevel vinter, hopperne hygger sig med hø og grantræer på folden. Vi forbereder os lige nu på hård frost ved at få nogle store baller hø på foldene, så hestene kan tygge sig til varmen. Vi må nok også regne med at skulle vande i boksene, da vi ingen frostsikring har i stalden
Søndag den 15. januar 2012
Tørvejret blev så afløst af regnvejr-i spandevis med oversvømmelser til følge. Sådan så det ud bag vores stald i dag, det har frosset ca 5 grader i nat, og "søen" er frosset til. I stalden går det godt med at bruge halmpiller, det er letter vores arbejde meget - kan anbefales. Flere af hestene er blevet vaccineret og alle har fået ormekur, vi har igen haft smed og alle heste er nu opdateret med hestepas og medicinsider. Eller sker der ikke det vilde, vi forsøger at sælge nogle af hestene; men det er svært i øjeblikket - skriv eller ring hvis du kender en interesseret !!!! Alle er velkommen til en kop kaffe og en (heste)snak hos os.
Søndag den 20. november 2011
Det har været et dejligt efterår for os på StaldDK! Hestene var længe ude om natten, vi tog dem ind og fodrede dem morgen og aften -første nat de var inde, var den den 9. november, så på den måde har det været et lettere efterår med forholdsvis høje temperaturer og TØRVEJR en lang periode. Det har også gjort, at det er tørt på foldene og omkring ejendommen. I stalden forsøger vi os med halmpiller i stedet for halm. Det giver os meget mindre arbejde, så det ser ud til, at det er pengene værd. Avec l`Amour, der ikke længere kunne få føl, er blevet slagtet. Hun var 19 år og havde aldrig været ridehest, så vi kunne ikke nænne, at hun skulle til at være hest i en anden stald, hvis vi evt. havde kunnet sælge hende som selskabshest ell. lign.
Fredag den 5. august 2011
Tiden går hurtigt - og der sker meget på den lille hesteejendom. Vi har købt en gammel grønthøster, så vi selv kan pudse markerne af. Vi har fået en del hø godt ind. 200 baller fra Sjællandsvej og 400 købt lige i nærheden. Vi fik hurtigt de 400 baller ind med god hjælp fra Torben. S`Andro er i tilridning i Kolding og Ghia og Farinjo er på græs, ligeledes i Kolding. Ellers går en del af vores tid stadig med at muge ud og tage heste ud og ind, da klægen stadig er så generende, at hestene står inde, når det er stille vejr og solskin. Vi er stadig hårdt plaget af brandbæger - og undrer os ofte på nogel af vore få køreture over, hvor mange steder brandbæger står, tilsyneladende helt og aldeles uforstyrrede !!!!!
Skærtorsdag den 21. april 2011
Torben, den motorbølle, henter lige et læs hestepærer til køkkenhaven derhjemme ... Husk APV`en er lang, når der er trailer efter 
Foråret er kommet med dejligt høje temperaturer, og hestene ser ud til at have det rart på foldene, hvor der på de to ubrugte nu er spredt gødning - desværre kom der for lidt regn til at det virker ret meget endnu, men græsset vokser da. Farinelli fik sit føl ca 14 dage tidligere end forventet uden problemer og går nu på fold med vore 3 ungheste. Det virker fint, dog skal de nok få besked af Farinelli, hvis de kommer for tæt på StaldDK`s Le Doux, som han nu hedder. Det betyder den blide, og det er han! Han får grime på uden store problemer og er ved at vænne sig til mig. Ellers er det Dortes triste uheld, der tager meget tid i øjeblikket. Det ser pt. ud til at hun kommer over det uden men. Det kunne være gået helt galt. Men nu ser vi fremad mod lyse tider
Tirsdag den 5. april 2011
Der sker da stadig noget på farmen ... Møddingen fra vinteren er blevet kørt i markstak og gødningen er hentet hjem, klar til at blive spredt på markerne. Farinelli skal fole den 1. maj, og hun er godt nok en stor hest lige nu - spændende hvad der kommer ud af det, vi glæder os. Den gamle Deutz klarer stadig at køre med hø og halm fra Mogens Dyrlæge, den har fået skiftet luftfiltre og starter nu med det samme hver gang, den skal bruges. Det er en stor lettelse, at vi ikke skal have fat i startkablerne hele tiden. Ellers er foråret over os, det er (selv efter skift til sommertid) lyst når hestene kommer ud kl. ca 6.30. Der sker heller intet ved, at den bliver 20, inden de kommer ind, så er der bare så meget mindre møg, der skal køres ud. Villy har lovet at "kigge" på transportøren, der er blevet slået skæv, da den væltede i stormvejr, fordi den ikke var blevet skruet ned i tide !!! Ærgerligt. Vi ser også frem til at høre fra bekendte, der får føl - skriv en hilsen til os ..... Forresten er det besluttet, at ingen hopper skal sættes i fol i foråret, dertil er markedet og priserne for ringe. Det er svært at få penge i kassen  OG så mangler vi kun at få lavet et hestepas, så skal gamle Avec L`amour til de evige græsmarker, hun kan ikke mere bruges som avlshoppe.
Mandag d. 29. november 2010
Længe siden .... og det er ikke, fordi der ikke er sket noget !! Tirsdag den 12. oktober, i ugen op til efterårsferien, var jeg så uheldig at falde ned fra 1. sals højde, da jeg var ved at kalke den ene gavl på stalden og det fik nogle kedelige konsekvenser, idet jeg ved faldet dels brækkede nogle ribben, dels læderede en ryghvirvel. Det betød indlæggelse i Odense med efterfølgende operation den 18. oktober, hvor jeg fik stabiliseret min rygsøjle. Det gik godt og det ser ud til, at jeg kommer over det uden men ! Jeg er godt på vej igen og kommer let til at glemme, at jeg skal tage den med ro. Herhjemme har det været hårdt for Dorte, der har taget et meget stort slæb - og samtidig har vi i Torben her fra Farrisvej en suveræn medhjælp. Han møder trofast op hver eneste dag for at muge ud og strø nogle af vore bokse. Uden ham kunne vi slet ikke få tingene til at hænge sammen - og i det hele taget er det fantastisk at bo på en vej, hvor naboerne er enormt hjælpsomme. I lørdags gik den gamle Deutz helt i udu, og Vlly og Leif brugte en hel eftermiddag på den. Senere har Villy fortsat arbejdet med den, så den kører nok snart igen. Inde i huset har vi betalt ca 450,- for i et år at kunne komme ind på Clipmyhorse.de. Det betyder, at vi kan se aktuelle hestebegivenheder og arkiverede arrangementer i hel-skærm-format. Det kan anbefales, hvis man er interesseret i dressur-, spring- og andre hestearrangementer. Mio Nassis er stadig på ejendommen, og Dortes heste er hjemme igen, så pt. er der 12 heste i stalden.
Onsdag den 9. september 2010
Det er ved at være længe siden, nok mest fordi der ikke sker så meget i øjeblikket, dog har dorte lånt Ghia, Farinjo og Melanie ud. Ellers går hestene alle og græsser fredeligt og nyder tydeligvis det forholdsvist gode vejr. Vi har fået klippet, revet og presset "det lange" på markerne ved ejendommen og fået det kørt på møddingen, der var ingen, der ville have det til køer !! Folden nærmest ejendommen har fået 200 kg salpeter, så græsset kan få et spark, inden det skal afgræsses igen. Vi er begge ved at tage trailerkørekort, så det formelle nu snart er helt i orden. Nu mangler jeg bare at ansøge om autorisation til hestetransport, så er ALT på plads -- der er godt nok mange formelle ting, der skal ordnes for at køre med en hest. Ellers glæder vi os til Eliteauktion mv. på Wilhelmsborg lørdag, spændende hvor store bud, der kommer på Suzis hoppeføl !! OG der er ikke så lang tid til at hestene igen skal ind om natten, og så begynder det store slæb igen med de mange timres arbejde i stalden, der skal dog kalkes og males, inden da. Mio Nassis forsøges solgt eller lånt ud, så hun kan blive redet og få mere rutine.
Fredag den 20. august 2010
I aften har vi været til følauktion i Hammelev, og vi synes, at det er trist, at så gode føl skal sælges til så lave priser. Det er økonomisk hårdt at være avler med de priser !!! Godt vi ikke selv skulle sælge.
Da vi kom hjem var der kommet mail fra Anne (vores hjælpehestepasser på Agertoften i Kolding) med et dejligt billede af hende på Bugatti, hendes dejlige pony, som hun har halvpart i. Kig selv ....
Søndag den 15. august 2010
Jeg var i fredags i Bolderslev for at se og optage ny video af Mio Nassis, der om en uge skal til sadelkåring i Middelfart, den kan ses på http://www.youtube.com/watch?v=P5ZLrXC97EQ. I dag søndag skal der presses og køres halm, håber det lykkes at få det ind, inden det nok regner i nat .
DET LYKKEDES - og vi har nu 29 minibigballer (90X120X160) i hus. Det bør være nok til vinteren over. De kommende dage kommer bl. a. til at gå med at få muget ud i de sidste bokse. Græsset på den gamle mark nærmest ejendomme bliver alligevel ikke lagt om i år, det er for sent nu.
Fra 17.-31. juli 2010
Vi fik da yderligere ca 350 baller hø presset og kørt hjem med god hjælp fra Henrik fra Gl. Møllevej og Torben, vores 15-årige trofaste medhjælper. Lindvedgårds Farinelli er blevet håndprøvet og ifol efter 60 dage, Michelle-L blev scannet den 28. juli, DESVÆRRE ikke ifol. Vi har måttet hente First Choice hjem fra sommergræs, fordi hun havde fået et 5 cm langt kødsår på kæben (Hvordan ???) Vi har også været til trakehner følskue i Vejen og Brabrand, og som det kan ses andetsteds til følskue i Sdr. Hygum OG i morgen er så første arbejdsdag, der hvor vi tjener til resten. Vi har da også fået regn, ca 20 mm i den seneste uge, så det hjælper.
Fredag den 16. juli
Fredag aften fik marken nærmest ejendommen et lag gødning, så nu mangler vi bare lige 15 mm regn for at se græs igen. Det er den første gødning i år!
Torsdag den 15. juli
Så kom der hø i hus - igen. Efter 27 minibig fra Agertoften og 200 små baller fra Gudhjemsvej købte vi 40 rundballer af Knud på Østerbyvej. De blev leveret på vogn hos Dyrlægen og læsset ind med den gamle Deutz. Så langt, så godt. Vi fik også pudset marken nærmest vores egen ejendom.
Onsdag den 14. juli
I dag er Michell-L endelig blevet insemineret (med L `espoir). Hun har været uren siden hun sidste år ikke kunne fole, hun fik et flot dødt hingsteføl hevet ud i Ansgaer. Vi efterbehandler hende i morgen og krydser alt, hvad der kan krydses .. og venter i spænding de næste 17 dage. Mogens dyrlæge siger, at ægget er gået sidste nat, så det er meget tæt på optimalt.! Så er vi gået i gang med at tømme bokse for møg, det er hårdt i varmen . Lindvedgårds Farinelli er blevet ifolet een gang og scannet ifol for ca 3 uger siden. Sådan skal det være, hun er en dejlig og sikker avlshoppe  Vi fik også marken pudset af ved vejen ned til Jørgens minkfarm
Søndag den 11. juli.
Vi venter på regnvejr, det er ved at være hårdt tiltrængt, derfor skal der spredes kunstgødning, selv om det er søndag og vm finaledag. Regn forventes og fordres i løbet af de kommende dage ....
Mandag den 12. juni
Heldigvis regnde det ca 15 mm her til morgen, godt der blev sået gødning i går !! Men der må gerne komme mere !! Og som de fleste andre er vi glade for, at det var Spanien, der vandt VM.
|
|
 |
|
|
|